Hjarnø i "Værd at se på danske småøer"

Hjarnø i Horsens fjord ligger kun ottehundrede meter fra fastlandet. Den er en flad moræneø, hvor det højeste punkt kun hæver sig syv meter over havets overflade. Størstedelen af øen er opdyrket, men på den nordlige del er der en lille skov med blandet bevoksning af bl.a. bøg, eg og ask.

Langs kysten findes strandenge med engelskgræs, strandmalurt og sjældne arter som maj-gøgeurt og klæbrig limurt. Strandengene er også tilholdssted for en af Danmarks største kolonier af ynglende stormmåger og en meget stor havternekoloni. Her ses også ynglende ænder og vadefugle samt skarver, der kommer fra den nærliggende Vorsø.

Øens harer, der ses i stort tal, blev tidligere indfanget levende og solgt til fornyelsen af bestanden andre steder, men den form for jagt er nu afskaffet.

Hjarnø ligger i internationalt fuglebeskyttelsesområde for kystfugle. Øen er ikke egentligt reservat, men ved færdsel i strandengene bør der vises hensyn specielt i ynglesæsonen.

I sejlskibstiden var mange af øens beboere søfolk og fiskere, men i dag er hovederhvervet, som på de andre danske småøer, landbrug.

Den korte afstand til fastlandet og den gode færgeforbindelse gør, at en stor del af øens befolkning kan arbejde på fastlandet.

Øens navn er ifølge Saxo opstået efter sagnkongen Hjarne, men den historie har intet med navnet Hjarnø at gøre. Hjarnø kommer i stedet af det olddanske "hiarni" med betydningen terrænforhøjning, men det forringer ikke sagnet om Kong Hjarne.

Øen har været beboet siden oldtiden. Det viser fund af pilespidser helt tilbage fra rensdyrjægerne omkring 9500 år før Kristi fødsel. Flere steder langs kysten ligger undersøiske bopladser fra ældre stenalder, og oldsager fra ertebøllekulturen skylles jævnligt op på øens strande. Det er således ikke ualmindeligt at finde skiveøkser, tværpile og flækker på stranden.

l det sydøstlige hjørne af øen ligger et fredet areal med ti større og mindre skibssætninger fra vikingetiden. Oprindeligt har gravpladsen, som er Hjarnøs største attraktion, omfattet mere end tyve skibssætninger.

Hjarnø hører ikke til blandt de største øer og er derfor velegnet til traveture. På den sydlige del er der en række afmærkede stier og veje. En af de afmærkede veje fører tværs over øen langs med den række af gårde, der udgør hovedparten af øens bebyggelse. Et andet turforløb følger stranden langs den sydlige del forbi de lerede kystskrænter, skibssætningerne og lagunen.

Skibssaetningerne - "Kalvestenene" - på sydøstsiden af øen er en imponerende gravplads, der består af ti større og mindre skibssætninger. "Skibene" er op til otte meter lange, og dannet af oprejste kampesten. Vikingegravpladsen er en af Danmarks største, Ifølge overleveringerne er Kong Hjarne og hans mænd højsat her.

Oprindeligt var her omkring femogtyve skibssætninger. l årenes løb er antallet skrumpet betydeligt ind, idet mange af stenene er brugt til bygningsmateriale. I dag er skibssætningerne selvsagt fredet.

Adgang til gravpladsen til fods langs kysten over Hjarnø Odde.

Grundlovsstenen ved forsamlingshuset er rejst i 1949.

På stenen ses inskriptionen Danmarks Riges Grundlov 1849-1949. Fra Arilds tid til nutidsdag ved øens bred jeg lå, lad over mig det danske flag for ret og frihed stå.

Hjarnø kirke, der ligger øst for færgelejet helt nede ved vandet, er bygget i det 14. århundrede, Den består af kor og skib med våbenhus ved nordsiden. Over kirkens vestside er der i 1877 opsat en lille tagrytter med pyramidespir beklædt med rødmalet zink.

Altertavlen er et billedskærerarbeiae fra 1805. Døbefonten er romansk granit, og dåbsfadet er som mange andre steder sydtysk fra omkring 1575.

Under loftet hænger der en model af et vikingeskib skænket til kirken i 1955. Et ikke helt almindeligt kirkeskib og formentlig landets eneste. På kirkeloftet henstår en ligbåre fra 1700 tallet, og ved kirkegårdens østlige dige ses et betydeligt antal gravsten overvejende fra 1700 tallet.

Hjarnø er med en udstrækning på kun tre gange en kilometer kun en lille klat jord, men øen har det for småøer så karakteristiske, nemlig en egen fred og ro. Øboerne er venlige og hjælpsomme over for de mennesker, som besøger øen på endagsture eller ferieophold.