Skibssætninger som beskrevet i 1937
I "Nationalmuseets Arbejdsmark 1937" findes en artikel fra H.C.Bornholm om skibssætninger i Danmark, hvor der bl.a. beskreves udførligt forholdene på Hjarnø igennem århundrede. Citat: Den vigtigste af alle de danske Gravpladser, hvorpaa der har ligget Skibssætsætninger, er dog den, der findes paa Hjarnø i Horsens Fjord; det er tillige en af den danske Oldforsknings klassiske Lokaliteter, som allerede Ole Worm har fundet værdig til Omtale (Fig. 7). I sit (ca. 1650 udkomne) Tillæg til Monumenta Danica meddeler han som Supplement til sin ældre Beskrivelse af stensatte Mindesmærker): Den, der ønsker at se en særlig Rigdom og Variation af saadanne Høje paa eet Sted, skal rejse til Hjarnø, der har Navn efter Hjarne, som paa Grund af sin Gravskrift over Kong Frode blev smykket med Krone og Kongenavn. Denne Ø er beliggende i Horsens Fjord. Paa dens østre Side vil man paa en flad Mark nær Stranden finde mere end 20 anbragt i den Orden og Rækkefølge, som man kan se paa vedføjede Tegning. Mærkværdigt er det, hvis det er sandt, hvad Indbyggerne fortæller, at en Tyr med Hornene havde oprodet et Sværd af en af disse Grave. Da en Bonde havde taget det med hjem, hørte han om Natten en Stemme, som paalagde ham at bringe det tilbage igen, hvis ikke han vilde ske en Ulykke. Det undlod han, som havde det i Forvaring, ikke at gøre. Alle de mindre Høje, som ses (paa Fig. 7), naaer i Længden 12-13 Alen, og i Bredden 4-5; men den største, i hvilken de siger at Kongens Lig er begravet, henimod 30, og i Bredde ca. 20 Alen. Indbyggerne mener, at Kong Hjarne er begravet her tillige med hele sin Stridsmagt".
Fig. 7. Ole Worms Plan over Gravpladsen paa Hjarnø. - A. Anses for at være Kong Hjarnes Grav, da den er længere end de andre. - B. Hul, der er gravet af Skattegravere eller af Folk, der har forsøgt at fjerne Stenene. Urnerne er anbragt for at udfylde Pladsen. - Nr. 1. Gave fra Stephanius til Worm = Fig. 12. - 2. Fremdraget af Worm i en Høj paa Kragerup, da lian var paa Sygebesøg hos et af Christian Friis' Børn. 3. Gave til Worm fra Otto Krag = Fig. 11.
Siden Ole Worms Dage har "Skibene" været udsat for en meget haard Medfart; da Henry Petersen ca. 1880 opsøgte og kortlagde Resterne, var kun 7 af dem synlige, og ogsaa disse mentes nu at være ganske forsvundet. Da henledede Gaardejer Anders Rasmussen, Hjarnø, i 1935 Nationalmuseets Opmærksomhed paa, at der paa hans Ejendom endnu fandtes Rester af dem tilbage. Med stor Iver hjalp han og hans Naboer til med at fremdrage og restaurere, hvad der endnu var levnet af den berømte Gravplads. Hr. Rasmussen fortjener en varm Tak herfor og fordi han efter endt Restaurering skænkede det Areal, hvorpaa Mindesmærkerne ligger, til Fredlysning under Nationalmuseet (Fig. 8). Her ses da nu Resterne af den fordums saa anselige Gruppe af Skibssætninger, i alt 10; og skønt ingen af dem er fuldstændig bevaret, hviler der dog en særegen Oldtidsstemning over den lille Gravplads paa den sandede Mark i Nærheden af Kysten. Worms Tegning viser aabenbart Pladsen set fra SØ.; og det lader sig nu næppe gøre at identificere alle de bevarede Mindesmærker med Worms. Saa vidt jeg kan se, maa dog det store Monument A, der betegnes som Kong Hjarnes Grav, svare til det, som paa Planen Fig. 8 bærer Nr. IX. I øvrigt stemmer Worms Angivelse af
Fig. 8. De bevarede Skibssætninger paa Hjarnø, opmaalte og restaurerede 1935. Nr. IX svarer til A paa Fig. 7.
Monumenternes Form og Størrelse godt med de nuværende Forhold. De bevarede Skibssætninger er alle orienterede i øst-vestlig Retning med mindre Drejninger mod N. eller S. Gennemgaaende er de ret smaa - Længden varierer mellem 4 og 8 m, Bredden mellem 2 og 3 m - og sat af ret smaa Sten, hvilket i høj Grad har været medvirkende til at berede dem deres Undergang, da Stenene let lod sig læsse paa en Vogn og køre bort, naar.de laa i Vejen for Plov og Harve. Af Worms Plan ses endvidere, at der iblandt de aflange Skibssætninger har ligget flere smaa Rundhøje med Fodkrans; men de er nu alle forsvundne. Skønt de 3 Urner, Worm afbilder paa Planen over Hjarnø Skibssætningerne, kun er sat der for at udfylde Pladsen, vil det være rimeligt ogsaa her at meddele lidt om dem; de giver et Bidrag til Belysning af Ejernes og Givernes Personer. Nr. 2, som nu synes at være forsvunden, har Worm selv udgravet 1637 i en Høj paa Kragerup, da han tilsaa et af Christian Friis' syge Børn. Nr. 3 findes i Nationalmuseet (Fig. 11), idet den ligesom Nr. 1 med Worms Samling overgik til Kunstkammeret. Worm havde faaet den Foræret af Otto Krag og ved intet om dens Findested ud over, at den er fra Jylland. Nr. 1, et smukt, dobbeltkonisk Kar (Fig. 12) fra Begyndelsen af yngre Bronzealder, bærer en paaklæbet Seddel, hvorpaa Johannes Stephanius paa Latin har noteret, at Urnen er fra Vejrum, og at han har faaet den som Foræring fra Mogens Høg; i Additarnenta fortæller Worm, at han har faaet den af Stephanius; de to var jo gode Venner. Rigsraad Mogens
Fig. 9. Skibssætning IX, af Worm betegnet som Kong Hjarnes Grav.
Høg (til Kjærgaardsholm i Salling) var ligesom sin Broder just Høg, Hovmesteren for Sorø Akademi, en Mand med kulturelle Interesser (en Mindesten over ham findes i Sorø Kirke). Og Rigsraad just Høg til Gjorslev (t 1646), der 1640 udnævntes til Rigskansler, maa ogsaa have interesseret sig for Oldforskningen. Det er nemlig til ham og Christian Thomesen, Worm 1643 dedicerede sit Hovedværk Monumenta Danica.(Tak for hjælp til Horsens museum!)
| Hjarnø Hjemmeside | Farvel |