Hjarnø i "Danmarks småøer"

»Jeg kender ingen dansk Fjord, som er herligere end denne«, skrev Achton Friis under besøget på Hjarnø i 1922. Og særlig smuk er udsigten fra Hjarnø mod Horsens Fjord. Hjarnø rummer en af Danmarks flotteste grupper af skibssætninger, og så er sejlturen bekvem: 800 meter som tilbagelægges på fem minutter!

Set fra Snaptun ligner Hjarnø mange andre danske øer Den er forholdsvis flad. Det højeste punkt er knap syv meter. Der er en lille skov midt på øen, som ellers er præget af én lang husrække langs den øst-vest-gående vej. Tæt ved havnen bryder den lille kirke horisonten og bag den en stor strandsø. Det meste af øen er under plov, men den sydvestligste del ligger hen som uopdyrket overdrev og strandeng.

Strand og hav

Stranden er næsten overalt smal og oftest stenet. Mod sydøst - hvor havet har det største frie stræk - foregår nedbrydning, og der er lave skrænter. Lokale beboere mener, at nedbrydningen har taget fart efter ålegræspesten i 1930'rne.

Der er kun dybt vand vest for øen, hvor Draget og Hjarnø Sund er den naturlige sejlrende ind i fjorden. Mod nord - til Alrø - er der så lavvandet, at der for mange år siden var planer om en dæmning.

Hovedparten af Hjarnø er moræne, efterladt af den sidste is, der gled hen over området. Nedbrydningen af sydøstkysten fører materiale mod syd, hvor en enkel og smuk krumodde kan ses. Her kommer materialerne som havet aflejrer i forlængelse af den eksisterende kyst kun fra øst. Ved andre danske småøer ses mere indviklede krumodder der er lagt uden på hinanden gennem tiden, som for eksempel ved Årø.

Ud mod den lave nordkyst er der læ, og her er skabt et smalt marint forland.

Planteliv

Kun en mindre del, 14 procent, er uden for omdrift. Det meste ligger som overdrev og strandeng. omkring Odden ligger de største naturområder, men også langs nordkysten ses strandeng. Her vokser karakterplanten strandmalurt og i maj blomstrer engelskgræsset. Her er også strandasters, hindeknæ, gåsepotentil og den mere sjældne orkidé majgøgeurt. På Oddens sydvestlige del - mellem buske at rynket rose - er en stor bestand af klæbrig limurt, som her har sit eneste voksested nær Jylland. Det er en subkontinental art, der findes i Danmark på småøer, hvor der er varmt om sommeren og kun lidt regn. I den lille løvskov nord for byen findes bøg, eg, ask, ahorn og skovelm. I skovbunden er hvid anemone, dagpragtstjerne, febernellikerod, hulsvøb, skovviol, orkideen skovhullæbe og knoldet brunrod.

Der findes meget store kolonier af måger på Hjarnø, 2500 par hættemåger holder til en mose, og op mod 1000 par stormmåger er registreret fra øen. Langs kysten ses edderfuglen, der er blevet mere almindelig, og nu er bestanden på 50-75 par. På strandengen yngler nogle år den elegante sorte og hvide vadefugl klyden med det opadvendte næb, og havternen har nogle få kolonier. Man kan være heldig at se alkefuglen tejsten, der tidligere har ynglet i de klinter, hvor digesvalen i dag har en koloni

I træktiden opholder almindelig rhjejle og lille kobbersneppe i store sig på og ved øen.

Der findes mange harer. De blev tidligere - som på øerne syd for Fyn - fanget levende og sendt til fornyelse af andre bestande i landet. Pindsvin er udsat i 1977, og der er nu en god bestand.

Strandtudsen er den eneste paddeart på øen.

Sandsynligvis har øen fået navn efter sin form, der kan minde om et hjerneskal. Der er fundet spor fra stenalderjægerne, der boede her for 9500 år siden.

Myten fortæller, at Hjarnø er opkaldt efter kong Hjarne, der fik værdigheden efter at have digtet det flotteste vers til ære for den afdøde Frode Fredegod. Desværre dukkede Fredegods søn Fridlev op efter mange års fravær og i et krigsslag måtte kong Hjarne flygte til øen.

Kong Hjarnes Grav er en at landets smukkeste samlinger af skibssætninger på det sydlige overdrev ved Odden. Da Danmarks første arkæolog, Ole Worm, besøgte stedet i 1643, fandt han tyve af disse gravpladser fra den yngre jernalder (600-1000 år efter vor tidsregning). Da Nationalmuseet i 1935 registrerede samlingen af sten, var der kun 10 gravsteder tilbage.

Tidligere har mange hjarnøboerne seilet på langfart eller fisket, men nu er det landbruget der er hovederhvervet. Den karakteristiske rækkeby er sandsynligvis grundlagt i den senere oldtid. I 1682 var der 11 garde., Frem til slutningen af 1700-tallet blev der, ved at brænde tang, produceret salt på Hjarnø.

Maleren Asger Jorn tog sommeren 1948 ophold på øen, hvor han nåede at male flere billeder fra sin netop overståede rejse til Tunesien.

Den gode færgeforbindelse gør det muligt at bo på øen og have job i Horsens, og det er med til at sikre en fremtid for Hjarnø. Befolkningstallet var på 143 i 1984 og faldt frem til 1991, hvor 111 havde bopæl på øen. Siden er det stiget lidt.

Der er et kursuscenter, et væveri med speciale i kirketekstiler og en lille urfabrik på øen. Urfabrikken, der i 1993 blev sat i gang at et dansk-fransk ægtepar, drager nytte af en del hjemmearbejde, sorn op til en tredjedel at beboerne deltager i.

Frem til 1983 leverede Hjarnø Mejeri en landskendt ost, men nu er mejeriet lukket.

For få år siden blev opført et par ældreboliger, så gamle øboer ikke behøver at flytte til fastlandet i deres sidste levetid.